Hvilken hjertestarter skal jeg vælge?
Spørgsmålet har desværre ikke et simpelt og entydigt svar. Der findes nemlig mange typer hjertestartere med forskellige funktioner… I indlægget her kommer vi med vores anbefalinger til spørgsmålet: Hvilken hjertestarter skal jeg vælge?
Hjertestartere er sammenlignelige med alle mulige andre typer produkter:
– Der er mange forskellige udbydere.
– Der er mange forskellige udstyrs muligheder.
– Der er mange forskellige kvaliteter.
Hvilken model du skal vælge, afhænger derfor af dit behov:
Hvis hjertestarteren skal placeres et sted hvor alle er 100 meter-mestre i førstehjælp, og du er 100% sikker på at ingen ´panikker´ så meget som en lille smule, i en situation med et hjertestop – Har du måske slet ikke brug for vejledning fra hjertestarteren.
Hvis du derimod vil placere hjertestarteren i et område med almindelige mennesker, med forskelligt kendskab til til førstehjælp, og med helt almindelig grad af panik i en frygtelig situation – Bør du vælge en hjertestarter med høj grad af vejledning.
Lovkrav og Sundhedsstyrelsen:
Der er naturligvis minimumskrav som alle hjertestartere skal leve op til, for at kunne blive solgt i Danmark.
Disse minimumskrav er udarbejdet tilbage i 2003, da hjertestartere blev indført i Danmark. Siden 2003, er der desværre ikke lavet om på kravene for hvad en hjertestarter skal kunne – Derfor sælges der desværre stadig rigtig mange hjertestartere, som ikke har fulgt med den teknologiske udvikling.
Sundhedsstyrelsen har lavet en tjekliste, til dig som overvejer at anskaffe en hjertestarter, for at gøre anskaffelsen mere overskuelig. Du finder Sundhedsstyrelsen tjekliste her.
Punkt 5 på Sundhedsstyrelsens tjekliste:
Et utroligt vigtigt punkt, som man med sikkerhed ved har stor effekt i forhold til overlevelsessandsynlighed ved hjertestop, er kvaliteten af hjertemassagen undervejs i redningsforløbet.
Derfor er der udviklet hjertestartere med mulighed for at måle både trykdybde og hastighed. Disse hjertestartere kan give førstehjælperne feedback på deres hjertemassage, som eksempelvis “Tryk hårdere”, for på den måde at sikre bedst mulig førstehjælp til patienten.
Eftersom disse feedback funktioner ikke er lovkrav, skal du altså sikre dig at den model du vælger har disse funktioner, hvis du ønsker det.
Vores anbefaling:
Lad være med at vælge en hjertestarter fordi den er billig eller flot. Vælg i stedet den hjertestarter, som har de bedste funktioner og specifikationer til dit behov.
Kontakt en professionel specialist (klik her for at kontakte en specialist), for at få god vejledning ud fra dit konkrete behov. Kontakt derefter endnu en specialist, for at have noget at sammenligne med.
Når du sammenligner anbefalingerne og tilbuddene, kan du evt. tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens tjekliste.
Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til indlægget: Hvilken hjertestarter skal jeg vælge? er du mere end velkommen til at kontakte os direkte.